Patriciervillaen opstod i 1920´erne. Ordet patricier betyder en person af fornem slægt. Det er huse på 1½ - 2½ etage, med afvalmede sadeltage, pudset murværk og småsprossede, hvidmalede vinduer.
Stilen er nyklassicisme som er enkle og stramme klassiske former med inspiration fra Grækenlands klassiske arkitektur. Nyklassicismen var moderne indenfor arkitekturen omkring 1. verdenskrig, og kom som en stilstrømning til Danmark fra udlandet.
Husene blev skræddersyet til den enkelte families ønsker, og havde ofte individuelle detaljer - som en særlig vinduesdetalje, en lille udsmykning eller en speciel trappe i hallen eller ved indgangspartiet. Dekorationer kunne være kanter omkring hushjørner eller døråbninger, dog altid stramme og enkle.
Arkitektfirmaet Skovbygaard® har specialiseret sig i at holde ovenstående traditioner i live og har formået at kombinere datidens klassiske former med nutidens byggeteknik. Indretningen er bragt op til nutidens behov og ligesom dengang bliver villaerne skræddersyet efter kundens ønsker.
Står du overfor at skulle renovere eller bygge til en eksisterende patriciervilla, eller er du interesseret i at få projekteret en ny villa i klassisk stil så kontakt os for mere information.